En skraldedag der blev til en larvejagt

I Jacob A. Riis børnehave har vi tilmeldt os Danmarks Affaldsindsamlingen. Børnene synes det er utrolig spændende og går meget op i at få indsamlet alt på deres vej - lige fra cigaretskoder til dåser.

 Sikke en flot udstilling af skrald


I forbindelse med at vi skulle sortere vores skrald dukkede der pludselig 2 små sjove og spændende larver frem. Jeg ville egentlig ikke kører et insektforløb da vi har fokus på genbrug i denne tid. Men da larverne pludselig kom frem og nogle af børnene var meget interesserede valgt jeg at følge børnenes nysgerrighed og det udviklede sig til det fineste lille insektbo.

Den lille larve blev nærstuderet og vi fandt ud af at det er en smutugle natsværmer. Vi havde håbet på en flot sommerfugl men nu venter vi spændt på hvordan sådan en natsværmer ser ud. 

Børnene valgte at de 2 larver skulle hedde Mads og Peter. 

På jagt efter hvirvelløse dyr i naturen :)

I forbindelse med undervisningen var vi ude og undersøge naturen omkring os for at finde hvirvelløse dyr. Vi undersøgte skoven, eng og træstubbe.
Vi fandt rigtig mange smådyr som vi tog med tilbage til videre undersøgelse 😊
Vi brugte et digital mikroskop til at undersøge dyrene.

Her er nogle af de spændende billeder vi fik taget 👇🏼

En bænkebider helt tæt på

Og her er den mave - man kan lige an gællerne

Et tusindben 

2 skolopenderen - de så helt uhyggelige ud i sådan et lup

Pædagogiske overvejelser i naturen

Hvilke overvejelser er centrale i det pædagogiske arbejde med børn i naturen?

1. Opmærksomhedens tre faser - overveje hvordan vi fanger børnenes opmærksomhed. Noget konkret. Børnene skal have tid til at komme igennem faserne. Overvej tidsperspektivet - timer/dage?
2. Learning by doing - tage afsæt i konkrete hands-om oplevelser. 
3. Brug af værktøj - lupper, undersøgelsesbakker. Kan flytte fokus - nysgerrighed. God introduktion er vigtigt. 
4. God grundviden om dyr i nærmiljøet - hvordan og hvor findes dyrene?
5. Børnenes viden og forforståelse
6. Snakke med børnene om begreber. Vigtigheden af at børnene for de rigtige begreber
7. De voksne skal være MEDundrende og MEDundersøgende
8. Formidlingen er vigtig for at fange børnene. En personlig fortælling kan være en god start fremfor forklaringer
9. Arbejde i små grupper - gerne 4-6 børn. Vær opmærksom på sammensætningen - piger/drenge, stille/snakkende, alder osv. 
10. Vær støttende og vedholdende - hvad kan du se? Hvor mange ben har den - er det vinger? Husk at lade barnet svarer og give dem rum til at tænke.

Punkterne er lavet i samarbejde med mine medstuderende på Science ambassadør uddannelsen. 

Succes eksperiment!

På besøg i Gnisten.
Flyde/synke eksperimentet var en stor succes. Børnene var nysgerrige og deltog aktivt både til indsamlingen af tingene der skulle afprøves og igen efterfølgende da eksperimentet skulle igang.

Vi havde Frida, Emma, Noah, Mikkel og Victor med til eksperimentet. Ingen af os kendte børnene men dette var ikke et problem. Børnene var åbne og snakkede med.
Først snakkede vi med gruppen om hvad der skulle ske og om de vidste hvad forskellen på at flyde og synke var.
Dybde begrebet var svært at definere. Børnene var ikke helt sikre på hvad det var. Vi inddragede svømmehallen som eksempel også var børnene med på hvad vi mente.

Vi kategoriserede de ting vi fandt i naturen i 2 spande. Det børnene troede der ville flyde og det de troede der ville synke. For at gøre det visuelt tegnede vi det at flyde og synke på spandene.

Børnene afprøvede henholdsvis om tingene kunne synke/flyde både i baljen med lavt vand og den med dybt.
De var meget interesserede i at se hvad der skete. Vi snakkede om hvor meget vand der skulle i baljerne for at det henholdsvis var lavt og dybt. Børnene mente den lave skulle fyldes op til deres gummistøvle fod og den dybe skulle fyldes helt op til kanten.
De var meget overraskede over hvordan det store stykke træ kunne flyde når nu den var så tung. Andre ting der overraskede dem var sodavandsdåser, en handske og en plastik kop.

EVALUERING:
Vi var lidt under tidspres og fik derfor ikke snakket med børnene om hvordan de oplevede forløbet. Det var tydeligt at mærke deres nysgerrighed og engagement.
Ved at det ikke er en af vores egne institutioner kan vi ikke vide om børnene bruge de nye begreber i deres hverdag.

REFLEKTION:
Hvis forsøget skulle gentages i egen institution ville en snak med børnene efter forløbet være en god ide. På den måde kan man bedre finde ud af hvad børnene har fået ud af forløbet. Det kunne også være spændende at hører om de bruger begreberne i hverdagen.
Desuden ville man sagtens kunne videreføre forløbet med et grenbrugs tema. Man kunne også bygge skibe med børnene og afprøve dem i en mindre sø eller et vandløb.

Alt i alt et rigtig sjovt og spændende eksperiment som viste hvor lidt der skal til for at fange børnenes opmærksomhed, hvis bare man selv er engageret.

Naturkanon i børnehaven

Hvilke oplevelser og erfaringer skal børn tilegene sig i børnehavetiden?

Vores bud

 

Naturkanon. 3-6 årige.

Oplevelser og erfaringer:

• Få oplevelser i skov og ved Vadehavet. (Natur i nærmiljøet)
• Naturprojekter: Plante/så, jord til bord, krible krable, dyrespor)
• Sanseoplevelser i naturen. (Føle, smage, dufte) Sand, vand, ild. (bare tæer)
• Opleve al slags vejr ( være ude i regnvejr, sne, osv.)
• Motoriske naturoplevelser. (Udfordre kroppen. klatre i træer, gå udenfor stierne)
• Lære børnene at have respekt for naturen.

Pædagogik/didaktik:

• Give børnene mulighed for at firdybe sig i naturen. (Struktur og planlægning)
• Tid, ro og gentagelser.
• Progression.
• Undre os sammen med børnene. Være medundersøgende.
• Eksperimenter i naturen.
• Følge børnenes spor/interesser.
• Sætte ord på oplevelser og handlinger. (sprog)

I forlængelse heraf snakkede vi også om De grønne Spires bud på en en naturkanon for børnehavetiden. Deres bud er meget i tråd med hvad vi selv tænker. Dog lidt mere konkrete.

Det kunne være spændende at lave en naturkanon for ens egen institution. Blandt andet for at se hvad man hver især i personalegruppen synes er relevant for børnene at lære. 

Flyde/synke eksperiment

Som praksis forsøg skal vi ud på Gnisten i Bramming. Her skal vi arbejde med en børnegruppe på 4år.

Vi arbejder ud fra et billede hvor 3 børn snakker sammen om en båd synker på dybt vand.
Barn 1: lad ikke båden sejl for langt ud. Den vil synke på dybt vand.
Barn 2: Nej, den vil ikke - den vil flyde bedre på dybt vand !
Barn 3: Jeg tror ikke det gør nogen forskel?

Hypotese: Har vandets dybde en afgørende faktor for om ting flyder eller synker?

Målet er at børnene får lyst til at eksperimentere med hvad der synker og flyder.
Vi kommer til at arbejde med synke, flyde og dybde som naturfaglige begreber.

Imorgen tager vi ud til Gnisten og starter eksperimentet.
Til at starte med vil vi snakke med børnene om hvad de ser på billedet. På den måde for vi børnenes forforståelse af hvad de ved om synke, flyde og dybde begreberne. Dette filmer vi. På den måde kan vi bedre se hvordan børnene reagere og hvor meget interesse det har.
For at sikre at børnene ved hvad vi mener med synke og flyde begreberne afprøver vi med en lille papirbåd om den synker eller flyder på vandet. Vi bruger desuden 2 kar/baljer til at vise dybt og lavt vand.

Herefter tager vi børnene med udenfor til et grønt område, hvor der er mulighed for at børnene kan finde ting som de kan afprøve om de synker eller flyder.
Vi vil bruge 2 spande. En til de ting vi tror der flyder og den anden til det vi tror der synker. På den måde arbejder børnene med katgorisering og forskellen på materialer.
Derefter vil vi afprøve diverse ting som børnene har fundet. Vi håber at børnene vil få nogle AHA-oplevelser af hvad der synker og flyder. Samt hvilken betydning vandets dybde har.
En træstamme kan flyde i det dybe men ikke i det lave vand?

Vi vil følge børnenes nysgerrighed og se hvor den bærer os hen. Vi vil muligvis tage ud og besøge institutionen igen alt efter hvor stor interesse børnene har for eksperimentet.

Spiringsproces med forskellige frø

Mandag d 29/3-16

Vi har idag sat gang i et projekt om spiring af frø i forskellige vækstmaterialer.
Jeg har valgt pottemuld, savsmuld og lekasten.
For at fremme vækstprocessen prøver jeg også at dække frøene med husholdningsfilm.
De vandes efter behov og stilles i et vindue med lys.

1. Granatæble kerner i pottemuld
2. Granatæble kerner i pottemuld med et lag savsmuld
3. Et ageren der er pillet ud af sin skal i pottemuld
4. Æblekerner med frugtkød ved i pottemuld
5. Æblekerner uden frugtkød i pottemuld
6. Kardemomme frø med Leka sten og pottemuld
7. Valmue i pottemuld

Jeg forestiller mig at æblekernerneog valmuen kommer forholdsvis hurtigt frem.
Kardemomme frøet bliver lidt spændende da vi ikke ved om frøet er varmebehandlet.
Jeg er i tvivl om hvordan granatæblet får de bedste forhold men har prøvet mig frem med 2 vækstmaterialer.
Agerenet tror jeg vil tage 2 uger at spire cirka.

Vi har også lavet små væksthuse i en plastlomme.
Her er der puttet 2 granatæble frø og en pralebønne. De er vandet og sat i et vindue med lys.

Søndag d 3/4-16
Opdatering på spiringsprocessen
Frøene har været tildækket med husholdningsfilm i 6 dage nu og stået i et vindue med lys.
Der er ingen af frøene der er spiret. Lidt skufffende da jeg troede det ville fremskynde spiringen.

I væksthuset er der hellere ikke noget at se endnu!